Langsigtet formueopbygning handler om gradvist at samle værdier, som du kan få glæde af senere. Det kan være penge på en opsparingskonto, investeringer eller en større friværdi i din bolig, når du betaler gælden ned. Du behøver ikke kende børsens fagudtryk for at komme i gang. Første skridt er at finde et beløb, din økonomi faktisk kan undvære, og give pengene et tydeligt formål. Derefter kan du tage stilling til tidshorisont, risiko og omkostninger.
Hvad betyder langsigtet formueopbygning for dig?
Din formue er værdien af det, du ejer, fratrukket det, du skylder. Har du eksempelvis 30.000 kr. stående på en konto og et lån på 12.000 kr., er din nettoformue 18.000 kr., hvis du ikke har andre aktiver eller anden gæld. Afdrag på gæld kan derfor også være en del af formueopbygningen. Det handler ikke kun om at købe værdipapirer.
Begynd med at beskrive, hvad pengene skal bruges til. Måske ønsker du større økonomisk frihed om 15 år, en udbetaling til en bolig eller mulighed for at arbejde færre timer senere. Formålet har betydning for, hvordan du placerer pengene. En opsparing til en flytning næste sommer har en anden tidshorisont end penge, du først forventer at bruge om 20 år. Skriv gerne et omtrentligt tidspunkt og et ønsket beløb ned. Begge dele kan justeres, når din hverdag ændrer sig.
Skab plads i budgettet før den første investering
Dit budget skal kunne holde til andet end en helt almindelig måned. Tandlægeregningen, en ødelagt vaskemaskine og en dyr varmeregning kommer sjældent belejligt. Gennemgå derfor både dine løbende udgifter og de regninger, du kun betaler enkelte gange om året. En årlig forsikringsbetaling på 6.000 kr. betyder eksempelvis, at du skal lægge 500 kr. til side hver måned.
Opbyg derefter en kontant reserve, som du har adgang til uden at skulle sælge investeringer. Størrelsen afhænger blandt andet af dine faste udgifter, din jobsituation, og om du ejer bolig eller bil. Reserven skal passe til de uventede udgifter, du realistisk kan blive mødt af. Renter på opsparing er også et tema på zinstipps.de
.
Se også på renter og gebyrer på din gæld. Når du afdrager på et dyrt lån, sparer du fremtidige renteudgifter. Tag den besparelse med i overvejelserne, før du investerer penge med udsigt til et usikkert afkast. Vælg til sidst et fast opsparingsbeløb, der også giver plads til almindeligt forbrug.
Forstå risiko før du vælger investeringer
Når du køber en aktie, køber du en lille ejerandel i en virksomhed. Værdien kan både stige og falde, og du kan miste hele det beløb, du har investeret i den enkelte aktie. En obligation er derimod et lån til eksempelvis en stat eller en virksomhed. Også obligationer indebærer risiko. Kursen kan falde, og låntageren kan få problemer med at betale.
En investeringsfond samler penge fra flere investorer og placerer dem efter en bestemt strategi. Nogle fonde ejer aktier i mange virksomheder, mens andre koncentrerer sig om få brancher eller lande. Antallet af investeringer fortæller derfor ikke i sig selv, hvor bredt risikoen er fordelt.
Som begynder kan du undersøge brede fonde som et alternativ til selv at udvælge enkelte aktier. Spredning fjerner dog ikke risikoen for tab, når markedet falder. Overvej konkret, hvordan du ville reagere, hvis en investering på 50.000 kr. faldt til 35.000 kr. Der er ingen sikkerhed for, hvornår eller om tabet bliver indhentet. Penge til kommende regninger bør derfor ikke være bundet i investeringer.
Giv langsigtet formueopbygning en fast rytme
En automatisk overførsel kort efter lønningsdag kan gøre opsparingen til en fast post i budgettet. Så er du ikke afhængig af, hvad der tilfældigvis er tilbage sidst på måneden. Lægger du 750 kr. til side hver måned, har du indbetalt 9.000 kr. efter et år og 90.000 kr. efter ti år. Det er uden renter, investeringsafkast, skat og omkostninger. Eksemplet viser alene betydningen af regelmæssige indbetalinger.
Et investeringsafkast kan med tiden selv give afkast, hvis det geninvesteres. Det kaldes renters rente, selv om afkast fra aktier ikke er en fast rente. Udviklingen vil svinge, og enkelte år kan give betydelige tab. En beregning med samme positive afkast hvert år er derfor et regneeksempel, ikke et løfte.
Faste køb betyder desuden, at du køber til forskellige kurser. Det garanterer ikke gevinst, men du slipper for at vælge én bestemt købsdag for hele opsparingen. Kontrollér dog handelsomkostningerne, så små køb ikke bliver uforholdsmæssigt dyre.
Hold øje med omkostninger, skat og ændrede planer
Omkostninger tager af de penge, du ellers kunne have beholdt eller investeret videre. Undersøg derfor både løbende fondsomkostninger, handelsgebyrer, eventuelle depotgebyrer og udgifter til valutaveksling. Et handelsgebyr på eksempelvis 29 kr. svarer til 5,8 procent af et købsbeløb på 500 kr. Det er et tænkt priseksempel, men det viser, hvorfor gebyret skal vurderes i forhold til det beløb, du køber for.
Beskatningen afhænger af både investeringstypen og den konto, du bruger. For nogle investeringer beskattes årets værdistigning, selv om du ikke har solgt dem. For andre gælder andre principper. Undersøg reglerne for den konkrete løsning, herunder om oplysningerne bliver indberettet automatisk, og hvad du selv skal kontrollere på årsopgørelsen.
Afsæt et fast tidspunkt én gang om året til at gennemgå opsparingen. Se på indbetalinger, omkostninger og tidspunktet, hvor pengene skal bruges. Hvis et boligkøb rykker tættere på, kan det være relevant gradvist at flytte det nødvendige beløb fra investeringer til kontant opsparing. Det mindsker risikoen for, at et kursfald kort før købet vælter boligplanerne.
